allemand

Direktør Huset Venture Nordjylland Dorte Boddum Kronborg

Alle taler om social ansvarlighed
- vores kunder gør noget ved det!

 

Vi skaber job på særlige vilkår.

Huset Venture Nordjylland har eksisteret siden 2007, og har på de første 11 år udviklet flere forskellige serviceområder, som har sikret ansættelse af mange fleksjobbere. 

Vi tror på mennesker...
Vi tror på, at det at være i job, at kunne bidrage med noget, og være en del af et fællesskab på en arbejdsplads har stor værdi for ethvert menneske.

Venture betyder “dare to risk”
Og i vores tolkning betyder det, at vi tør, og at vi handler og ser muligheder, hvor andre måske giver op.

HVN’s målgruppe er personer med nedsat erhvervsevne og målet er altid rettet mod beskæftigelse uanset om man er udfordret enten fysisk, psykisk eller socialt. 

En indsats eller ansættelse hos os tager afsæt i den enkelte

Vi rummer, og kan tilbyde forskellige forløb, fra personer der er meget langt fra arbejdsmarkedet og som har mange barrierer og få kompetencer, til personer med gode kompetencer og arbejdserfaring, som kan søge umiddelbar ansættelse i et fleksjob.

Vi udbyder forskellige services på almindelige markeds- og konkurrencevilkår 

De udbudte services defineres og afgrænses i høj grad af de ansattes kompetencer og i forhold til en reel efterspørgsel på markedet. 

FleXansat og FleXansat+ er to helt unikke koncepter, som giver vores kunder mulighed for at købe præcis den ydelse, de har brug for. 

Vi tilbyder virksomheder køb af serviceopgaver udført af fleksjobbere, som er ansat hos os, men som udfører deres arbejdsfunktioner hos kunden. På denne måde kan man sikre sig en fleksibel og let løsning, som er nem at tilpasse løbende.

Alle taler om social ansvarlighed - vores kunder gør noget ved det! 

HVN er vækstet støt og har nu 37 ansatte, heraf 32 i fleksjob indenfor de forskellige serviceområder.