Afdelingsleder Udviklingsafdelingen Charlotte Fischer

KONTAKT
Afdelingsleder
Udviklingsafdelingen
Charlotte Fischer
cfi@hv-nord.dk

Jobskaberen

Målgruppen er primært personer,
som kræver en mindre intensiv
indsats for at komme i job.

Jobskaberen
- en virksomhedsvendt indsats 

Jobskaberen er et 13 ugers forløb rettet mod personer på ledighedsydelse, hvor omdrejningspunktet er en virksomhedsopsøgende indsats.

Forløbet er særligt rettet mod personer på ledighedsydelse, som allerede har været i forløb ved Jobcentret og som henvises herfra.

Jobskaberen kombinerer ugentlige samtaler med jobsøgning og virksomhedspraktik.

Målgruppen er primært personer, som kræver en mindre intensiv indsats for at komme i job.

Indhold og rammer:

Efter henvisning fra Jobcentret indkaldes den jobsøgende til samtale for at få afklaret beskæftigelsesmål, ressourcer, kompetencer, jobsøgningsadfærd og evt. udfordringer. 

I første samtale opstilles endvidere konkrete mål og delmål for forløbet i Jobskaberen. Disse vurderes og justeres løbende.

Sammen med deltager søges hurtigst muligt efter match med en virksomhed i vores netværk.

Virksomheder, hvor der vurderes at være en reel jobåbning prioriteres. Sekundært vælges virksomheder, hvor deltager via et praktikforløb vil kunne få afprøvet nye kompetencer, udvikle sine kompetencer eller på anden vis profitere af praktikken.

Vi tilbyder hjælp til at matche virksomhed og deltager. Samtidig vejleder og rådgiver vi virksomhed såvel som deltager i hele praktikperioden, således at chancen for en varig ansættelse øges.

Deltager tilbydes en ugentlig opfølgende samtale. Samtalen foregår ved personligt fremmøde eller pr. telefon, enten hos os eller evt. ude på en virksomhed.

Virksomheden inddrages i opfølgende samtaler, når det skønnes nødvendigt, ligeledes inddrages sagsbehandler, såfremt det vurderes aktuelt.

Ved afslutning af Jobskaberforløbet laves en samlet vurdering af deltagers progression og resultater ud fra de satte mål. 

Rammerne omkring Jobskaberen er fastlagt i samarbejde med Jobcenter Aalborg.